Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SMTTE-modellen

Vi arbejder med den pædagogiske refleksionsmodel SMTTE, der består af fem kategorier, der indbyrdes er forbundet; sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Modellen er et pædagogisk redskab, der hjælper os til at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde og samtidig sørger for, at vi kommer rundt om både læreplaner og børnemiljøer. Den er tænkt som et dynamisk værktøj, hvor vi pædagoger løbende kan revidere f.eks. mål, tiltag og tegn.

Sammenhæng: Den sammenhæng, projektet indgår i. Hvad er udgangspunktet og baggrunden for det, vi sætter målet op for?

Mål: Målene, som vi opstiller. Hvad er det ønskede resultat, og hvad vil vi gerne have ud af indsatsen?

Tegn: Tegnene for, at vi er på vej i den rigtige retning. Hvilke succeskriterier er der på vej mod målet?

Tiltag: Konkrete initiativer, aktiviteter og handlinger, der fører frem mod målet. Hvad skal der ske for, at vi kan opnå det eller fastsætte mål? Og hvordan vil vi gøre det?

Evaluering: Evaluering sker både undervejs i processen og til slut, så vi hele tiden kan justere indsatsen i forhold til målet. 

På de 4 årlige bestyrelsesmøder har personalet informeret bestyrelsen om, hvordan der arbejdes med den pædagogiske læreplan i Valmuen og hvilke didaktiske overvejelser og metoder som personalet har gjort sig i forbindelse med det konkrete emne, eks. SMTTE model, relations skemaer, årshjul, hverdagsmappen, ICDP og aktiviteter i mindre læringsmiljøer.