Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

kostpolitik

Kostpolitik i Børnehaven Valmuen 

For at skabe glade og aktive børn, der trives, fokuserer vi på at skabe sunde og varierede kostvaner for børnene i Valmuen. På den måde sikrer vi en optimal udvikling både motorisk, kognitivt og socialt.  

Her kan du læse  Valmuens kostpolitik, som kan anvendes som en anbefaling til børnenes daglige kost i børnehaven. 

 

Overordnede mål 

Vi vil 

  • Gennem sund kost give børnene mulighed for at udvikle sig optimalt – motorisk, kognitivt og socialt.  

  • Skabe glade aktive børn, som trives.  

  • Modvirke fejlernæring, overvægtsproblemer og spiseforstyrrelser.  

 
Delmål 

  • Børnene skal have en sund og varieret kost, som sikrer en jævn forbrænding dagen igennem, hvilket giver overskud til at deltage aktivt i sin egen hverdag og sikrer læring.  

 
Metode  

  • Mellem kl. 6.30 – 7.45 tilbydes morgenmad bestående af havregrød, havregryn og havrefras/ Cornflakes. Hertil serveres mælk eller vand. Ønskes andet kan brød medbringes.  

  • Kl. ca. 8.45 er der frugtcafé dvs. børnene tilbydes et mellemmåltid bestående af frugt og vand. Ved samme lejlighed må børnene spise et stykke af deres medbragte mad fra madpakken.  

  • Kl. ca. 11.30 spises de medbragte madpakker og der drikkes vand.  

  • Kl. ca. 14.30 er der frugtcafé dvs. børnene tilbydes frugt, brød, skorper eller lign. og vand, samt det resterende af madpakken. Børnehaven bager ofte brød eller lign. som serveres til dette måltid. 

 
Delmål  

  • Børn og forældre skal informeres om og have kendskab til varieret og sund mad.  

 

Metode  

  • Daglig snak med børnene om sund mad – personalet kommenterer ikke på indholdet i børnenes madpakker. 

  • Børnene er på skift køkkenhjælper i køkkenet en uge ad gangen, hvor de hjælper med at skære frugt.  

  • Året igennem laves små projekter, som omhandler mad. Fx indkøb, tilberedning af sund mad, udflugter til skoven, maddage og mad over bål.  

  • Forældrene tilbydes inspiration til madpakkens indhold bl.a. via plakater i børnehaven. 

 

Madpakkens indhold 

Vi opfordrer til at madpakken indeholder sund, nærende mad og henviser til Fødevarestyrelses ’Gi Madpakken en hånd’, der giver inspiration til en god madpakke. Den findes på børnehavens hjemmeside. 

  • For at bidrage til børnenes selvhjulpenhed bør madpakken indeholde ting, børnene selv kan åbne – alternativt kan I åbne det hjemmefra. 

  • Vi anbefaler at madpakken ikke indeholde slik, chokolade, kiks, juice, smoothie mv.  

  • Drikkedunken skal indeholde vand. 

 

Emneuger og særlige lejligheder 

I forbindelse med emner eller højtider serverer børnehaven kage eller lignende for børnene. 

 

Fødselsdage  

Når dit barn har fødselsdag, planlægger vi sammen, hvordan dagen fejres. Kontakt personalet i god tid. Fødselsdag kan holdes på 2 måder – ved begge har børnehaven et fast fødselsdagsritual, hvor barnet fejres: 

  • Barnet kan holde fødselsdagen i børnehaven enten til frugtcafé eller frokost. I så fald må barnet gerne medbringe én ting til de andre børn. Det kan fx være boller, kage, frugt, flødeboller eller is (ikke slikkepinde). 

  • Barnet kan holde fødselsdagen hjemme. I så fald kommer barnets gruppe hjem på besøg sammen med 1-2 voksne fra kl. 10-12. Her kan serveres frokost eller lign. 

Vi vil gerne frabede os, at der uddeles slikposer til fødselsdag. 

Vi opfordrer til at I som forældre tænker på sukkermængden, og ikke servere store mængder kage og slik til børnene. Tænk gerne alternativt med frugt og grønt. Børn på 3- 6 år får meget hurtigt deres ugentlig ration af sukker.