IPad-politik i Børnehaven Valmuen
Vi har i børnehaven 2 iPads til pædagogisk arbejde sammen med børnene. Personalet har været på uddannelse/kursus i brug af iPad i daginstitution.
Børn der ønsker at lære via iPad har den i ca. 15 min før turen går videre til et andet barn. Børnene træner her turtagning blandt andet ved hjælp af Time timeren, som giver lyd fra sig når tiden er gået.
De spil, der er på vores iPads, er anskaffet efter nøje overvejelser. Spillene er udvalgt efter, om det er spil der kan bidrage til læring, udvikling af sprog, finmotorik, øje- hånd koordination, tal, bogstaver, farver eller understøtte børnenes kreativitet. Vi er opmærksomme på, at det skal være læringsspil der understøtter den læring der finder sted i den pædagogiske praksis.
Pædagogerne orienterer sig løbende på lege-appen for at blive opdateret i, hvad der anbefales til børn i børnehaver.
Retningslinjer
Den voksne er ansvarlig for den pædagogiske aktivitet med iPad’en
Personalet skal sikre sig at iPad’en bliver brugt med henblik på læring
De Apps der bliver købt, skal vi pædagogisk kunne stå inde for.
IPad’en bruges til dokumentation i hverdagen
Det er altid en voksen, der sætter rammen for, hvordan der spilles, tid og antal børn
Bruges til tosprogede og andre børn med behov for sproglig stimulering, til udvikling af ordforråd, udtale m.v.
Kan bruges til børn der har brug for en pause og omvendt kan den bruges til at inkludere børn i et lille fællesskab
Den voksne er opmærksom og nærværende ved børnenes brug af iPad.