Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Digital dannelse og læring

iPad-politik

Vi har to iPads i børnehaven til pædagogisk arbejde sammen med børnene. Personalet har været på uddannelse/kursus i brug af iPads i daginstitutionen. Børn, der ønsker at lære via iPad, har den i 15 minutter, før turen går videre til et andet barn. Børnene træner turtagning bl.a. ved hjælp af timeren, som giver lyd fra sig, når tiden er gået.

De spil, der er på vores iPad, er anskaffet efter nøje overvejelser. Spillene er udvalgt efter, om de kan bidrage til læring af tal, bogstaver og farver, udvikling af sprog, finmotorik, øje- og håndkoordination samt understøttelse af børnenes kreativitet. Vi er opmærksomme på, at det skal være læringsspil, der understøtter den læring, der finder sted i den pædagogiske praksis.  

Pædagogerne orienterer sig løbende på lege-app’en for at blive opdateret på, hvad der anbefales til børn i børnehaver.

Retningslinjer:

  • Den voksne er ansvarlig for den pædagogiske aktivitet med iPad’en
  • Personalet skal sikre sig, at iPaden bliver brugt med henblik på læring
  • De apps, der bliver købt, skal vi pædagogisk kunne stå inde for
  • iPad’en bruges til dokumentation i hverdagen
  • Det er altid en voksen, der sætter rammen for, hvordan der spilles, hvor længe der spilles samt antal børn, der må bruge den om dagen
  • Den bruges til tosprogede og andre børn med behov for sproglig stimulering til udvikling af ordforråd, udtale, mv.
  • Den kan bruges til børn, der har brug for en pause, og omvendt kan den bruges til at inkludere børn i et lille fællesskab
  • Den voksne er opmærksom og nærværende ved børnenes brug af iPad