Vi mener, at alle børn er ligeværdige trods forskellige baggrunde og vilkår
Vi tager udgangspunkt i det hele menneske, hvor alle børn skal have samme muligheder og rettigheder for at få et godt børnehaveliv.
Vores barnesyn tager udgangspunkt i, at det at være barn har en værdi i sig selv. Derfor værner vi om det enkelte barns ret til at være barn og til at udvikle sig i eget tempo. Vi har fokus på at drage omsorg for børnene og samtidig stimulere og udfordre dem for at understøtte deres trivsel, læring og udvikling.