Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnefællesskaber

I Valmuen skal alle børn føle sig som en del af børnefællesskabet

Al leg, dannelse og læring sker i et socialt samspil med de øvrige børn og voksne i børnehaven. Det er i de sociale samspil, at det enkelte barn både kan være observerende, vise initiativ, spejle sig i andre og være aktivt deltagende.

Vi arbejder på at skabe rum for alle med mulighed for at danne nye relationer, hvor de i børnefællesskabet kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur. Derudover arbejder vi også med at forebygge al mobning, hvilket forældrene også har et medansvar i ved at skabe velfungerende børnefællesskaber præget af anerkendelse på trods af forskelligheder. Det er i børnefællesskabet, der bliver skabt rum til alle, støbt nye relationer, afprøvet forskellige roller og dannet gode venskaber.