Zoologisk Have og Teater Nordkraft
Med en placering med gåafstand til Aalborg Zoo har vi erhvervet os årskort dertil, som vi flittigt bruger, når vi f.eks. skal undersøge dyrenes oprindelse, hvor de lever, og hvad de spiser. Derudover har vi abonnement til Teater Nordkraft, hvor børnene får mulighed for at se, lytte, mærke og sanse forestillinger med levende dyr.
DGI-huset
1-2 gange om året booker vi en formiddag i DGI-huset, hvor vi har hallen for os selv og kan slå os løs i alle aktiviteterne: trampoliner, forhindringsbane, airtrack og klatrevæg. Børnene udfordres motorisk, og deres grænser udfordres – samtidig med, at vi leger og har det sjovt.
Biografture for Rød Stue
Vi finder det vigtigt at være kulturelle med børnene, hvorfor vi tilmelder os Filmpakken, hvor vi indimellem tager børnene fra Rød Stue med i biografen og ser små, korte børnefilm, der passer til aldersgruppen.
Skovhytten
To uger om året tager vi alle i en skovhytte, som ligger oppe ved Zoologisk Have. Dette gør vi for at komme ud af børnehaven og få lidt højere til loftet. Børnene finder på nye lege og lærer mere om naturen, bruger deres sanser og udfolder sig fysisk og socialt.